
I sidste uge lå der pludselig en pakke til mig i min postkasse. Det var en portion vidunderligt, smukt, håndindfarvet silkefiber, doneret til mig, fra en elskelig strikkeven. Spørg lige om jeg blev overrasket og glad.....MEGET GLAD:-)
Sendt til mig med et dejligt blomsterkort...." because you are worth it".
Det var virkelig dejligt med sådan en tilkendegivelse i denne turbulente tid.
Kære Ingeborg, det vil blive spundet med mange kærlige tanker sendt retur til dig. Dernæst vil jeg strikke et florlet, tyndt, tyndt sjal som kan pryde en smuk kjole ved festlige lejligheder.
Da jeg så den smukke farve ( billedet retfærdiggør absolut ikke de changerende farver)fik jeg en association til det fantastisk flotte brudesjal som Susanne har spundet og strikket til hendes datter.
Så nu skal der kigges hulmønstre i diverse strikkebøger og planlægges. Åhhh det er nu så hyggeligt.....!
Hyggeligt bliver det også at skulle tilbringe weekenden sammen med vores søn og svigerdatter. Vi har meldt os til at deltage i Skjern Gospelfestival, så mens Lars, Helle og jeg skal synge af hjertens lyst, har Henrik lovet at komme som publikum til koncerten søndag eftermiddag.
Det bliver bare overfedt!!!
1 kommentar:
Årh Kirsten, hvor er det bare et fedt weekend program. Er da slet slet ikke misundelig.
Fortæl fortæl, hvordan det har været.......
kram fra
nettie
Send en kommentar