kunne vores (min mands og min) tilværelse have været lys og venlig,hvis bare:
- vi ikke havde haft set det som et positivt og spændende tiltag, at sikre vores 3. alder i et lille nybygget og rart hus i en privat andelsforening, med udsigt over marker og lys og luft omkring os!
- vi ikke som udgangspunkt havde et positivt menneskesyn og aktivt arbejder på at dyrke det positive frem for alt det negative
- vi ikke havde meldt klart ud, at ifølge vores overbevisning skal man henvende sig i et ordentligt sprog til firmaer,man stadig skal samarbejde med... og i det hele taget
-jeg ikke havde været hjælpsom og inviteret et par mennesker ind i mit hjem til kaffe og boller,da deres flyttelæs fra udlandet var 5 timer forsinket
-vi ikke synes at andels-tanken er gavnlig for medmennesker der måske ellers ikke havde mulighed for at få en egen bolig med en have til
-vi ikke mente ,det var vigtigt at være ærlig
-vi ikke mente man skal behandle sine medmennesker anstændigt....
...ja, så havde vi (måske) haft en ubekymret tilværelse uden massive problemer det sidste år!!!!!
Men sådan er virkeligheden desværre ikke for os, og har ikke været det længe!!
Men jeg vil gerne kunne se mig selv i øjnene og vide, at jeg er et ordentligt medmenneske:
-jeg vil gerne kunne vedblive med at dyrke alt det positive, i stedet for kun at fokusere på det negative
-jeg ville ønske jeg kunne vedblive med at være hjælpsom overfor mine medmennesker, men vil være meget, meget mere skeptisk og forbeholden fremover desværre
- jeg vil gerne kunne vedblive med at være mine børns forbillede på en god samfundsborger....
....men alt det, gør livet svært og tungt,endog meget tungt, at bære!
Jeg er dog glad for at min elskede,gennem snart 38 år, deler alle mine synspunkter.
Kæreste skat: Jeg er stolt over at du kæmper for vores tilværelse, og er vellidt og dybt respekteret af alle dine mange kolleger,samarbejdspartnere, vores familie, vennekreds og bekendte.
Jeg elsker dig højt, og er glad for, og stolt over, at være din kone.
Uden dig, havde jeg ikke været her.
Uden dig havde jeg ikke klaret det her.
4 kommentarer:
Kære mor.
Jeg kan godt forstå din frustration og følelse af afmagt, men alle de egenskaber og værdier du giver skylden for at tilværelsen (lige nu) ikke er lys og let, gør jo netop at du er et elsket og respekteret menneske.
Hvis ikke du havde disse værdier er jeg temmelig sikker på at dit liv hverken ville have været lettere og bestemt ikke lysere, men der imod mere trist, falsk og meget ensomt.
Du vælger at møde tilværelsen med positivt sind og tror på det bedste i folk indtil det modsatte er bevist. Det gør jeg også. Du er et utroligt kærligt, omsorgsfuldt og givende menneske og disse egenskaber har jeg heldigvis arvet - koste hvad det vil.
For jo, mor.. man bliver skuffet, ked af det og såret når nogen man kun har gjort det bedste for (og dermed med rette forventer det samme retur) pludselig viser en egoisme, en svinehund og ignorence. Men det er ikke ensbetydende med at man har fejlet, været naiv eller spildt sin kærlighed og sit krudt, for man har handlet ud fra sine egne dybe værdier, og det er dét, som gør en til et helt menneske. Hvis nogen viser sig at misbruge den imødekommenhed, må man lukke kassen i over for vedkommende, men ikke over for resten af verdens potetielle dejlige bekendtskaber. Du må ikke lade folks kynisme smitte dig - den må de beholde for sig selv!
Jeg vil hellere leve et liv med lussinger, skuffelser og mentale blå mærker, end at være mistroisk, beregnende og kynisk. For når nogen overrasker negativt og sårer mig, har jeg jo netop i kraft af min åbenhed og imødekommenhed altid en masse andre nære, som kan trøste mig, være der for mig og forstå mig. Og det har du også!!!
Du er bestemt et godt forbillede og jeg elsker dig højt, mor. For din kærlighed, din hudløse ærlighed og din lyst og evne til at lære og udvikle dig hele livet. Alt dette og alle de gode værdier må du aldrig lægge fra dig - det bliver livet sgu ikke lettere af - tvært imod.
May the force be with you... Girl Power, you know! ;o)
Henriette
Kære Henriette
Tak for din kærlige og kloge kommentar.
Du er bare vores dejlige pige, og jeg er stolt over at være din mor.
Og Yes...Girl Power for ever :-)
Knus og kys
mor
I medgang og i modgang.
I lyst og i nød.
Sammen er vi to i stand til at modstå (næsten) hvad som helst.
Kærlighed og ærlighed gør stærk - vi er altså stærke!
Da det ikke er fredag hver dag er livet ikke lutter lagkage - der kommer selvfølgelig forhindringer på vores fælles vej.
Nogle forhindringer klarer jeg - andre forhindringer klarer du - atter andre kræver, at vi løfter i fællesskab, og så er det godt at vide, at vi altid er der begge to.
Husk også, at vi har et hemmeligt våben, når det ser værst ud: Vores dejlige unger!
Vi kan smutte en tur til hovedstaden og sætte lamper op og pudse vinduer - samtidig med at vi får tingene vendt med Henriette, og inden længe drager vi nordpå til Henrik og Helle for at holde gospelweekend - det MÅ da give os nyt livsmod og glæde.
You'll never walk alone! (selv om det er et fodboldslogan, så passer det også på os to :-))
-mig
Kære Kirsten.
Uha jeg synes at fornemme du/I har været forfærdelig meget igennem, men håber og tror at du beholder dig gode humør og åbne sind.
Måske vi snart skulle finde ud af at ses, hvis du har tid og lyst.
Jeg skal muligvis til Sønderborg den 28. det kunne være hyggeligt at finde ud af noget i den forbindelse, men du er jo også altid velkomme her hos mig, det ved du godt ikk?
Kæmpe krammer fra
Dorthe
Send en kommentar