søndag den 3. januar 2010

Rigtig Godt Nytår

Der er altså noget magisk ved sådan et helt nyt, ubrugt år der ligger forude. Har altid syntes det både var lidt skræmmende, men også spændende.
Hvad vil fremtiden bringe?

Jeg er for længst holdt op med at have nytårsforsætter...orker ikke at blive skuffet over ikke at kunne holde dem. Så hellere bare håbe på, at jeg kan klemme ballerne sammen, og blive bedre til at:

Få blogget lidt mere regelmæssigt

Få spundet lidt mere af al den lækre fiber, jeg faktisk HAR liggende

Få strikket nogle gode projekter ( og i hvert fald mere end sidste år!)

Prioritere mig selv lidt mere end sidste år, rent strikkemæssigt


Hmmmmm, umiddelbart ser det måske overskueligt ud, men jeg kender jo mig selv, og ved, at især det sidste punkt vil være svært at holde. Men jeg agter i det mindste at forsøge.

Skal bare lige først blive færdig med en hættetrøje til Sebastian og en lille hue til Astrid. Se, det skulle vel nok kunne lade sig gøre. Helst rigtig snart. Der bliver arbejdet på højtryk med dem.

Slutteligt vil jeg lige vise et billede af en stolt farfar med sit lille barnebarn. Vi var så heldige at have familien på besøg i julen, hvilket vi nød i fulde drag.

1 kommentar:

Fruen sagde ...

Hej Kirsten. Hvor ser hun herlig ud, rigtig sprudlende glad, men hun er jo også i det bedste selskab ;-)
Kh Kis