Siden sidst var vi jo til en dejlig barnedåb hos vores lille barnebarn. Faster Henriette var gudmor, og lille Astrid klarede hele dåben og den efterfølgende gudstjeneste i fin fin stil uden at kny. Og hun var noget så sød i sin fine kjole.
Her er mit yndlingsbillede, hvor en meget stolt storebror giver sin lillesøster et kærligt kys.

Sidste weekend holdt Elin fra Mjang Merino et spindekursus for begyndere, hvor jeg var tovholder. Jeg må sige at jeg var imponeret over de dygtige kursister, allerede fredag aften havde alle haft en succesoplevelse udi spindingen, så det tydede jo godt.
Tiden spurtede afsted, mens vi spandt og tvandt, kartede råuld spandt noget mere...alt sammen krydret sammen med masser af snak og grin.
Her er det flotte resultat af weekendens anstrengelser:

Så der er nok skabt grobund for flere fremtidige medlemmer af Spindeforeningen, som mit hjerte banker meget, meget varmt for.
Jeg havde taget en mappe med, hvor man kunne se alle nyhedsbrevene, og folk var ret imponerede over HVOR meget fagligt materiale og viden man kan erhverve sig i foreningen, for et meget beskedent kontingent.
Og med de nye spindere bliver der vist efterhånden lidt trængsel i Elins lokaler til de ugentlige Krea-caféer med over 20 strikkere og måske 6-7 spindere.
Men hvor der er hjerterum.........
2 kommentarer:
Stort tillykke med den lille Astrid;-) Og dejligt at høre, det er gået godt med dit spindekursus - du er bare for SEJ, sødeste Kirsten. Masser af juleknus fra Karin
Tak, tak kære Karin....nu rødmer jeg jo helt:D
Jeg vil jo bare så gerne lære andre hvor nemt og skønt det er at spinde, og det er ikke så svært når man selv brænder for det:-)))
Send en kommentar