Ligesom den forrige, dog med omvendt fortegn: Da var det mig der besøgte hende.
Og vi hyggede os i de pauser hun undte sig selv, midt i speciale-skrivningen. Var bla. inde og høre Händel's Messias i Marmorkirken, og et aftenbesøg i et julepyntet Tivoli SKULLE der bare være tid til!
Fredag aften kom hun så herned til det sønderjydske. Møj-træt og med mørke rande under øjnene, der bevidnede alt for lidt søvn i ugens løb. Men sådan må det jo nødvendigvis være, når det sådan er slutspurten af en gang speciale, der skal afleveres på mandag. Ja trætheden var så udtalt, så hun sov fra at skulle af toget....og faderen måtte dermed køre til endestationen for at finde en fortumlet og søvnig datter:-)
Nu bliver der skrevet på livet løs, rettet til, slettet og sat i system, alt imens jeg på bedste vis sørger for de basale behov såsom at lave mad, komme med opmuntringer og trøst, sørge for små ture ud i frisk luft osv.
( Jeg ved ikke om der er ved at blive etableret forbindelse til de højere magter da billedet blev taget????)
Det er godt at det bliver overstået i dag, det slider altså. Både på datter, far og mor. Men det er godt at have en mor og far at ty til, når man ellers er alene i hverdagen, og vi hjælper gerne med det vi nu engang kan hjælpe med.
Ellers er den forgangne uge blevet brugt til at lave en julegave til en lille knuselskelig dukkemor. Der er strikket mange kærlige tanker med i sættet, som jeg véd vil blive vel modtaget:
1 kommentar:
Åh, hvor er det et skønt lille sæt til dukken.
Krydser fingre for Henriette.
Knus
Susanne
Send en kommentar