Hvor heldig kan man være....

Jeg har fået et par dejlige kommentarer til sidste indlæg, og hvor føler jeg mig da bare heldig:-)

Jeg har et par dejlige børnebørn, ikke biologiske men hvad betyder det, når bare man får lov at knus-elske dem med hud og hår....og deres forældre med!
Vi har 3 stk:
Noah som er blevet en " stor" dreng på 6 år, en følsom, god og kærlig dreng
Alberte 3 år og Noahs lillesøster, en krudtugle med en dejlig nysgerrighed og stor selvtillid, også en kærlig lille pige
Sebastian, vores bonusbarnebarn også 6 år.En stille,eftertænksom, lidt genert lille fyr, med de skønneste spillende øjne man kan tænke sig, og gammelkloge bemærkninger der næsten kan vælte een af pinden :-)

Jeg har den kærligste ægtemand i verden, nu igennem 35 vidunderlige år. Vi har holdt sammen i medgang og modgang. Det sidste har fyldt rigtig meget nogle år, men ved fælles hjælp og kærlighed til hinanden, er vi kommet igennem.
Jeg kan ikke forestille mig et liv uden dig min elskede skat, så lad os blive tusse-gamle sammen....aftale???

Med til at komme videre efter de tunge år,skyldes også min glæde og passion for at spinde og strikke. Det står der lidt om i Hjemmet i denne uge.
Jeg har valgt at stå frem og fortælle min historie, fordi jeg ved af egen erfaring, at det er godt at vide, man ikke er alene.
At mange andre har været i samme båd.....og at man ved at have en positiv tilgang til den tilværelse, som er blevet tildelt en, kan komme ud på den anden side: Stærkere og gladere!
Det gælder om at gribe nu'et, være nysgerrig, impulsiv, åben og mærke efter, hvad der gør en glad og tilfreds.

Jeg føler mig meget, meget heldig og glad for mit " nye" liv. Har fået et fantastisk netværk af dejlige veninder som jeg ikke vil være foruden.....og så mine børnebørn!